Installation af badeværelsesventilator: Pris og regler i 2026

Effektiv ventilation på badeværelset er afgørende for at undgå problemer med fugt, skimmelsvamp og dårligt indeklima. Her vil en ventilator næsten altid være nødvendig.

Må jeg gerne selv udskifte badeværelsesventilatoren?

Nej, som udgangspunkt må man ikke selv udskifte badeværelsesventilatoren. Man må kun skifte ventilatoren selv, hvis ventilatoren er tilsluttet via en stikkontakt.

Badeværelsesventilatorer er dog sjældent tilsluttet via stikkontakt. I så fald skal den elektriske installation udføres af en autoriseret elektriker. Det gælder også, selv om den nye ventilator monteres samme sted og erstatter den eksisterende ventilator.

Reglerne for installation af badventilator følger af autorisationslovens §2. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at private kun selv må udskifte en ventilator, når den er forsynet med en stikprop.

Foto: Min udlejningsejendom i Rødby, hvor jeg fik installeret en ny badeværelsesventilator. Ventilator og aftræk kostede ca. 2.062 kr., diamantboring 1.565 kr. og elektrikerarbejde anslået 1.652 kr. Samlet ca. 5.280 kr. inkl. moms.

Foto: Min udlejningsejendom i Rødby, hvor jeg fik installeret en ny badeværelsesventilator. Ventilator og aftræk kostede ca. 2.062 kr., diamantboring 1.565 kr. og elektrikerarbejde anslået 1.652 kr. Samlet ca. 5.280 kr. inkl. moms.

Hvad koster montering af ventilator på badeværelset?

Montering af helt ny ventilator med ny elinstallation og diamantboring koster typisk 7.000-10.500 kr. Hvis der blot er tale om udskiftning af en eksisterende ventilator koster det typisk kun omkring 1.500-3.000 kr.:

Opgave Typisk pris inkl. moms
Udskiftning af eksisterende ventilator med stikprop 1.500–3.000 kr.
Ny ventilator i eksisterende aftræk 3.000–6.000 kr.
Ny installation med elarbejde og hulboring 7.000–10.500 kr.

Bemærk: Ovenstående priser bygger på et tilbud på ny ventilator, jeg fik udført i juli 2024 i en af mine udlejningsejendomme. Den konkrete pris afhænger blandt andet af ventilatorens type, adgangsforhold, aftrækskanalens længde og behovet for hulboring.

Ved en helt ny installation kan prisen blandt andet bestå af:

  • Ventilator: Typisk 1.000–2.500 kr. afhængigt af funktioner som timer, fugtstyring og støjniveau.
  • Elektriker: Elarbejde og tilslutning koster typisk 4.000–6.000 kr.
  • Hulboring: Diamantboring i en ydervæg koster typisk 1.500–2.000 kr.
  • Aftrækskanal og rist: Prisen afhænger af kanalens længde og den udvendige afslutning.

Det er normalt billigst at udskifte en eksisterende ventilator, hvis aftræk og strømforsyning allerede er på plads. Her er der som regel kun udgifter til ventilatoren og omkring en times elektrikerarbejde.

Sådan fik jeg monteret badventilator i min udlejningsbolig

I september 2024 fik jeg etableret en helt ny udsugning på badeværelset i min udlejningsbolig i Rødby. Indtil da kunne fugten fra badet kun komme ud gennem vinduet. Løsningen blev derfor en vægmonteret ventilator med direkte aftræk gennem ydermuren.

Arbejdet blev udført af to forskellige firmaer:

  1. Hul gennem ydermuren: Først borede et diamantboringsfirma et hul med en diameter på 132 mm gennem den 22 cm tykke mur.
  2. Aftræk gennem væggen: Elektrikeren monterede et Ø125 mm ventilationsrør gennem hullet og afsluttede det med en metalrist på husets facade.
  3. Montering af ventilatoren: På indersiden blev der monteret en Siku 125 Quiet T-ventilator med timer.
  4. Elinstallation og test: Elektrikeren etablerede den nødvendige strømforsyning, tilsluttede ventilatoren og udførte kvalitetssikring af installationen.

Ventilatoren blev placeret højt på væggen tæt ved loftet. På ydersiden ses kun den forholdsvis diskrete aftræksrist, mens ventilatoren leder den fugtige luft direkte ud gennem ydervæggen.

Hvad kostede installationen?

Den dokumenterede pris fordelte sig således:

Del af arbejdet Pris inkl. moms
Diamantboring gennem ydermur 1.565 kr.
Ventilator, ventilationsrør og udvendig rist 2.062 kr.
Anslået elektrikerarbejde til ventilatoren ca. 1.652 kr.
Samlet pris ca. 5.280 kr.

Elektrikerens faktura omfattede også andre elopgaver på ejendommen. Prisen for selve elektrikerarbejdet på ventilatoren er derfor et skøn baseret på en fordeling af montørtimerne og ikke en særskilt post på fakturaen.

Min installation var forholdsvis enkel, fordi ventilatoren kunne føres direkte gennem en ydermur. Prisen kan blive højere, hvis aftrækket skal føres gennem loftet, over en længere strækning eller kræver yderligere bygningsarbejde.

Sådan fik jeg monteret ventilator i min udlejningsbolig

Jeg fik installeret en ny ventilator i væggen i min udlejningsbolig i Rødby. Indtil da havde man kun fået fugten fra badet ud gennem vinduet, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis man vil sikre ordentlig udluftning. Arbejdet bestod i, at:

  • Der først kom et firma og borede hul i væggen/muren med diamantboring

Hvordan monteres en badeværelsesventilator?

En installation består typisk af valg af placering, etablering af aftræk, tilslutning af strøm og test af ventilatoren. Ved en ny fast elinstallation skal arbejdet udføres af en elektriker.

Montering i væg

Ved montering i en ydervæg skal der normalt bores et hul gennem væggen, monteres en aftrækskanal og etableres en udvendig rist. Hullets størrelse afhænger af ventilatorens og kanalens dimensioner.

Ventilatoren placeres typisk højt på væggen, så den fugtige luft kan suges ud af rummet. Aftrækskanalen bør være så kort og lige som muligt, fordi lange eller snoede kanaler kan reducere luftmængden.

Montering i loft

Ved loftmontering skal aftrækskanalen føres fra ventilatoren til det fri eller til et eksisterende ventilationssystem. Kanalen skal udføres, så kondens ikke løber tilbage mod ventilatoren.

Loftmontering kan være effektivt, fordi varm og fugtig luft stiger op. Det kræver dog, at aftrækket er korrekt udført, og at der er adgang til at føre kanalen videre.

Sådan foregår arbejdet

  1. Placering og løsning: Fagpersonen vurderer, om ventilatoren skal monteres i væg, loft eller et eksisterende aftræk.
  2. Aftræk: Der etableres eller tilpasses en aftrækskanal. Ved en ny kanal kan det være nødvendigt at bore gennem ydervæg eller loft.
  3. Strøm: Ventilatoren tilsluttes strøm. Fast elarbejde skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
  4. Montering: Ventilatoren fastgøres, og samlinger omkring ventilator og kanal tætnes.
  5. Indregulering og test: Timer, fugtstyring eller anden automatik indstilles, og det kontrolleres, at luftstrømmen fungerer.

Er en badeværelsesventilator et lovkrav?

Hvorfor er ventilation i vådrummet vigtigt?

Ventilation i badeværelset har flere vigtige formål:

  • Det forebygger fugtskader og skimmelsvamp ved at fjerne den fugtige luft, før den kan kondensere på kolde overflader og skabe grobund for skimmel.
  • Det sikrer et sundere indeklima ved at udskifte den brugte, fugtige luft med frisk luft udefra.
  • Det er et krav i Bygningsreglementet og SBi-anvisning 252, at der skal være mekanisk udsugning fra vådrum for at lede fugt og damp væk.

Selvom man lufter ud ved at åbne vinduet, er det sjældent nok til at fjerne al fugten – især ikke om vinteren, hvor den kolde luft udefra ikke kan optage tilstrækkelig med fugt. Af samme grund vil mangel på ventilator på badeværelset give anmærkning i tilstandsrapporten.

Sådan installeres en badeværelsesventilator

Processen for at installere en badeværelsesventilator kan overordnet inddeles i disse trin:

  1. Vælg type og placering: De primære typer ventilatorer er fugtstyret, termostatstyret, tidsstyret og konstantdrift. Vælg en placering i loftet eller på væggen modsat brusenichen, maks. 40 cm fra ydervæg.
  2. Forberedelse: Hvis det er en ny installation, skal der først laves elinstallation og føres aftrækskanal ud gennem ydervæggen. Det kræver ofte hulboring i væggen med diamantbor.
  3. Montering: Ventilatoren monteres på den valgte placering iht. producentens vejledning. Ventilationsrøret skal være tæt, isoleret og med fald, så kondensvand ledes væk.
  4. Tilslutning og test: Elektrikeren tilslutter ventilatoren til strømforsyningen og tester, at den fungerer, som den skal. Termostat, timer eller fugtsensor indstilles efter behov.
  5. Færdiggørelse: Evt. huller omkring ventilatoren og aftræksrøret tætnes og spartles til. Loftet/væggen males, så installationen er pæn og diskret.

Hvilke typer ventilatorer findes der?

De tre mest udbredte typer ventilatorer til badeværelset er:

  • Fugtstyret ventilator: Indbygget fugtsensor der automatisk justerer luftstrømmen efter fugtigheden i rummet. Når luftfugtigheden stiger, øger ventilatoren hastigheden for at fjerne fugten hurtigere. Det giver en effektiv og energibesparende ventilation, da ventilatoren kun kører efter behov. Dog også den dyreste type ventilator.
  • Tidsstyret ventilator: Her kan du indstille ventilatoren til at køre i et bestemt tidsrum, efter den er blevet aktiveret manuelt på afbryderen. Fx kan den være sat til at køre 20 minutter efter, at lyset på badeværelset er slukket igen. Det er en simpel og billig løsning.
  • Afbryderstyret ventilator: Denne type ventilator tændes og slukkes manuelt via en afbryder – ofte på samme afbryder som lyset. Det giver dig fuld kontrol over, hvornår ventilatoren kører, men kræver også, at du selv husker at tænde og slukke.

Hvor skal jeg placere en ventilator på badeværelset?

Placeringen af ventilatoren har stor betydning for, hvor effektivt den kan fjerne den fugtige luft:

  • Placer ventilatoren i loftet eller øverst på væggen modsat brusenichen. Derved suges den fugtige og varme luft væk, hvor den primært produceres.
  • Afstanden til ydervæggen med aftræk bør maks. være 40 cm. Det mindsker risikoen for kondensdannelse i aftrækskanalen.
  • Ventilatoren bør sidde mindst 10 cm fra loftet og 30 cm fra hjørnerne. Det sikrer fri luftstrøm til og fra ventilatoren.
  • Undgå at placere ventilatoren for tæt på døren. Så undgår du kold træk, når døren åbnes.

Få 3 gratis tilbud på installation af ventilator

Få tilbud nu

Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvilke regler gælder der for ventilation på badeværelset?

Der er en række lovkrav og anbefalinger for ventilation i vådrum:

  • Bygningsreglementet kræver mekanisk udsugning fra badeværelser for at fjerne fugten. Enten en ventilator med en kapacitet på mindst 15 liter luft pr. sekund eller en aftrækskanal på mindst 200 cm².
  • Ventilatorer til vådrum skal være CE-mærkede og godkendt til høj luftfugtighed.
  • Ventilationskanaler skal være tætte og isolerede for at undgå kondensdannelse.
  • Følg altid producentens anvisninger for montering og brug.
  • Alle el-installationer – herunder også installation af badeværelsesventilator – skal udføres af en autoriseret elektriker. Dog må du gerne selv udskifte en gammel ventilator.
  • Der skal være et oplukkeligt vindue, dør, lem eller anden ventilationsåbning på min. 100 cm² mod det fri eller mod et andet rum med udluftning.

Hvor ofte skal vådrummet ventileres?

Badeværelset bør ventileres så ofte, at der ikke opstår fugtproblemer som dug på spejlet eller skimmelsvamp. Som tommelfingerregel bør ventilatoren køre:

  • Under brug (bad, tøjvask, gulvvask mm.): Konstant på høj hastighed (min. 15 l/s).
  • Efter bad: Mindst 15 minutter på højeste hastighed for at fjerne fugten helt.
  • Mellem bade: Grundventilation på lav hastighed eller styret af fugtsensor.

Derudover er det altid en god idé at lufte ud med gennemtræk 1-2 gange om dagen for at få frisk luft ind. Særligt hvis du har tørret tøj på badeværelset, som afgiver ekstra meget fugt.

Få 3 gratis tilbud på installation af ventilator

Få tilbud nu

Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvordan vedligeholdes ventilatoren?

Jævnlig vedligeholdelse er vigtig for at sikre effektiv drift og lang levetid på din badeværelsesventilator:

  • Rengøring: Støvsug eller aftør ventilatorens front og rist et par gange årligt. Undgå vand og rengøringsmidler direkte på ventilatoren.
  • Filterskift: Skift filteret 1-2 gange om året, hvis din model har et. Følg producentens vejledning.
  • Fejlfinding: Ved støj eller nedsat sugeevne kan det skyldes snavs i ventilatoren eller utætheder i kanaler. Undersøg om ventilatoren kan renses eller bør skiftes.
  • Kanaler og aftræk: Få en fagmand til at rense ventilationskanaler og aftræksrist grundigt hvert 5. år.

Regelmæssig vedligeholdelse forebygger fugtskader og sikrer billig drift i mange år.

Få 3 gratis tilbud på installation af ventilator

Få tilbud nu

Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Kilder og henvisninger

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: 5.0 / 5. Antal stemmer: 1

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist. Alle kommentarer bliver gennemgået før de publiceres.